Posturologi

Har du smerter…

Når du vågner om morgenen, men som bedres efter at du er kommet ud af sengen?

Som først optræder når du er stået op?

Som tiltager i løbet af dagen?

I den ene eller i begge sider af kroppen?

Lokaliseret i nakke/skuldre, mellem skulderbladene, i lænd, baller og ben, iskias, lysken, knæ eller fødder?

Bliver du særlig træt i løbet af dagen, har hovedpine og/eller koncentrationsvanskeligheder?

Kan du nikke genkendende til en eller flere af overstående beskrivelser, har du sandsynligvis et POSTUROLOGISK problem.

Posturologi: læren om og behandlingen af kroppens stilling (afledt af det latinske ord positura, der betyder stilling).

Forudsat at du ikke har været udsat for en læsion eller varig skade, består “uforklarlige” smerter ofte i, at der er fejlstilling(-er) imellem kroppens knogler og led som skyldes asymmetrisk tonus (spændning) i kroppens muskler. Ca. 80 % af alle smerter i hoved, ryg, baller og ben stammer fra uens muskeltonus.

Forestil dig at dine rygmuskler i højre side af kroppen er mere spændte end i venstre side. Det vil medføre at rygsøjlens hvirvler kommer til at stå skævt i forhold til hinanden og resultatet bliver med tiden, smerter.

Spændningen i kroppens toniske muskler er bestemt af nervesystemet (hjernen) og er ikke påvirkelige af viljen. Derfor kan vi ikke ændre muskeltonus med hverken træning, massage eller andre former for manuel behandling, men dog give en midlertidig lindring af symptomerne.

Det posturologiske system som bestemmer vores kropsstilling (holdning) er baseret på ubevidste signaler fra fødder, øjne og kæbeled, men også fra det indre øre samt sensoriske beskeder fra muskler og led.

Det er muligt at rette op på et posturologisk problem, ved hjælp af forskellige teknikker såsom nåle og specielle såler. Jeg tester på flere måder for at finde ud om der ligger et posturologisk problem bag dine smerter.